SRO & SRP | Begrebspar | Idiografisk og nomotetisk
Introduktion
Idiografisk videnskab centrerer sig omkring det singulære, unikke og enestående ved et fænomen eller en tekst. Det vil sige, at der ikke er fokus på at forstå fænomenet som en del af en kontekst eller teksten som en del af en genre, men snarere på at forstå det enkelte fænomen, som unikt og meningsbærende i sig selv. Nomotetisk videnskab derimod tager udgangspunkt i en række fænomener eller tekster, med det formål at opstille en række love, regler eller eksempelvis genrekarakteristika på baggrund af disse fænomener eller tekster.
Idiografiske- og nomotetiske tilgange i engelskfaget
I engelskfaget anvendes typisk en idiografisk tilgang, i og med at der tages udgangspunkt i den enkelte tekst og ofte med henblik på at belyse, analysere og fortolke på netop de særprægede karakteristika ved denne unikke tekst. Der kan dog anvendes en nomotetisk tilgang i forhold til at opstille netop regler og karakteristika, som eksempelvis gør sig gældende indenfor en bestemt genre, men ofte vil tilgangen i eksempelvis litteraturanalyser stadig i overvejende grad være idiografiske, da man typisk opstiller en række genrekarakteristika på forhånd, som man forsøger at identificere i den enkelte tekst, og netop ikke opstiller eller identificerer disse genrekarakteristika på baggrund af en række tekster. En typisk nomotetisk tilgan g i engelskfaget vil derfor snarere være af sproglig og grammatisk karakter. Her præciseres en række love og regler for sproget og grammatikken, som gør sig gældende på tværs af tekster.
Kilde: Vidensmønstre (2017-)