Kvalitativ og kvantitativ

“Quantity produces quality. If you only write a few things, you're doomed.” - Ray Bradbury

Introduktion

Et berømt ordsprog af ældre dato fremhæver kvalitet frem for kvantitet, men helt så simpelt kan det næppe gøres op. En kvantitativ undersøgelse vil typisk være baseret på en større mængde tal og målinger med henblik på at kunne sige noget generelt om et givent emne. Her er repræsentativitet og objektivitet i fokus, og skal man foretage en kvantitativ undersøgelse er det derfor vigtigt at registrere en større mængde data for at sikre bredde.

En kvalitativ undersøgelse vil derimod basere sine iagtagelser og konklusioner på en mindre mængde af materiale, som til gengæld granskes dybdegående. Typisk er der også tale om en form for viden eller data, som ikke nødvendigvis kan gøres op i kvantitet.

Kvalitativ

Fokuserer du på fortolkning og/eller handling?

Fokuserer du på kvaliteter, udsagn og observationer i en enkelt eller et lavt antal tekster?

Anvender du modeller som ikke fokuserer på tal, mængde og målinger?

Undersøger du emnet ved hjælp af analyse og fortolkning?

Kvantitativ

Anvender du tal, mængde og/eller målinger?

Gør du brug af tabeller, statistikker og/eller grafer i din undersøgelse?

Undersøger du omfanget (hvilke, hvad) af et bestemt fænomen?

Er din rolle og tilgang primært at indsamle empirisk materiale, som videreformidles?

Kvalitative- og kvantitative tilgange i engelskfaget

I engelskfaget arbejdes der, som i de øvrige humanistiske fag, overvejende ud fra en kvalitativ tilgang. Der analyseres en relativ lav mængde tekstmateriale med henblik på at redegøre, analysere, fortolke, diskutere og drage væsentlige konklusioner om det individet, eksempelvis journalister, forfattere, politikere og endda fiktive karakterer. Dog er det vigtigt at pointere, at engelskfaget ligeledes skal rumme samfundsmæssige og kulturelle forhold i de engelsksprogede regioner, hvilket gør at det ikke er helt uvæsentligt at inddrage kvantitative undersøgelser. Der kan også i et af fagets mest centrale aspekter, nemlig det sproglige, være mulighed for kvantitative tilgange. Her kunne man eksempelvis nævne den retoriske analyse, hvor man ofte fokuserer på konkrete sproglige vendinger og hvor begreber som anaforer, epiforer og gentagelser udelukkende eksisterer på baggrund af det antal gange de anvendes.

Kilde: Vidensmønstre (2017-)