Engelskfaglige metoder | Sproglig analyse | Retorisk analyse
Retorisk analyse
“The duty of rhetoric is to deal with such matters as we deliberate upon without arts or systems to guide us, in the hearing of persons who cannot take in at a glance a complicated argument or follow a long chain of reasoning.” - Aristotle
Introduktion
Ordet retorik stammer fra græsk og betyder tale eller rettere, talekunst, hvilket var præcist hvad Aristoteles refererede til, da han udformede sit teoretiske værk Retorik. I værket beskriver Aristoteles retorikken, som kunsten eller teknikken at overbevise andre. I mere moderne kontekster er det blevet pointeret at retorik ikke nødvendigvis har til formål at overbevise, men blot at påvirke eller fremkalde en reaktion.
Det retoriske pentagram
Det retoriske pentagram er en overskuelig model opstillet af den romerske politiker Cicero, med henblik på at forklare kommunikationen mellem mennesker. En vigtig detalje om det retoriske pentagram, og grunden til at hvert punkt er visuelt forbundet i figuren, er idéen om at de forskellige komponenter påvirker hinanden. Hvis man eksempelvis ændrer teksten emne fra raceadskillelse til kønsdebat ændrer vi efter al sandsynlighed også tekstens læser, tekstens afsender, tekstens omstændigheder, tekstens sprog og i sidste ende, selve intentionen med teksten. Cicero opstillede oprindeligt modellen til analyse af taler, men den er også meget anvendelig til analyser af artikler, essays, dokumentarfilm, reklamer og så videre.
Appelformer
I Aristoteles' Retorik udformede han også de tre appelformer for retorikken. Appelformerne er et resultat af afsenderens sproglige- og retoriske valg, som herved skaber en effekt hos modtageren. Appelformerne dækker over de tre begreber etos, logos og patos. Ved at appellere til eksempelvis modtagerens logiske sans udnyttes appelformern logos og på den måde kan en afsender potentielt set lykkes med at overbevise eller påvirke modtageren.
Oversigt over retoriske begreber
| Allitteration | Anvendelsen af bogstaverim ofte med det formål at gøre kommunikationen flydende og mindeværdig. |
| Allusion | En indirekte referencer til et kendt værk, person, sted osv. |
| Anafor | Gentagelse af den første del af en sætning, i flere efterfølgende sætninger i træk. Eksempel: We shall fight in France, we shall fight on the seas and oceans, we shall fight with growing confidence and growing strength in the air, we shall defend our Island, whatever the cost may be, we shall fight on the beaches, we shall fight on the landing grounds, we shall fight in the fields and in the streets, we shall fight in the hills; we shall never surrender. - Winston Churchill |
| Antitese | Figurer, ting eller personer som står i direkte kontrast til et andet, dog indenfor samme betydningsfælleskab. Eksempel: Good/evil, rich/poor og old/new |
| Antonymer | Antonyms er som antithesis ligeledes kontraster, dog refereres der ikke til ting og personer, men til konkrete ord. |
| Apori | Brug af tvivl og modløshed i kommunikationen, ofte på påtaget vis for så efterfølgende at kunne præsentere en løsning på problemet. Eksempel: You see, we believe that ‘We’re all in this together’ is a far better philosophy than ‘You’re on your own.’ So who’s right? - Bill Clinton |
| Assonans | Vokalrim, med det formål at gøre sætningen rytmisk og flydende. Eksempel: And the silken sad uncertain rustling of each purple curtain - Edgar Allan Poe |
| Epifor | Hvor man ved anaphora gentog første del af en sætning gentagne gang, gentager man ved epiphora den bagerste del af sætningen gentagne gange. Eksempel: To the stolen generations, I say the following: as Prime Minister of Australia, I am sorry. On behalf of the government of Australia, I am sorry. On behalf of the parliament of Australia, I am sorry. - Kevin Rudd |
| Klimaks | En sætning kan også opbygge et klimaks, præcis ligesom dramaturgien kan. Eksempel: We may have lost the battle, but not the war. |
| Kollektiv bevidsthed | Afsenderens brug af pronomener som we, us og our skaber en fællesskabsfølelse hos modtageren. Eksempel: So too did our idea that we Americans are a special people with a special destiny to lead the world toward liberty and democracy. - Gordon Wood |
| Konsonans | Konsonantrim, også med henblik på at gøre kommunikationen rytmisk og flydende. Eksempel: Darkness at the break of noon shadows even the silver spoon - Bob Dylan |
| Metafor | Metaforer kender vi typisk fra litteraturen, men den er faktisk også et hyppigt anvendt retorisk begreb. Eksempel: An eye for an eye makes the whole world blind. - Mahatma Gandhi |
| Onomatopoietikon | Anvendelsen af lydord som eksempelvis bang, meow og whack. |
| Overdrivelse | Overdrivelser og udsagn, som ikke skal tages bogstaveligt. |
| Paradoks | At opstille en selvmodsigelse. Eksempel: I can resist anything but temptation. – Oscar Wilde |
| Repetition | Gentagelse af bestemte ord eller sætningsled. |
| Retorisk spørgsmål | Et spørgsmål, som ikke kræver noget svar, typisk fordi svaret er indlysende. |
| Underdrivelse | En underdrivelse, som derved bekræfter det modsatte. Eksempel: She is not a bad cook. |
| Zeugma | Anvendelsen af det samme ord, men med forskellig betydning i en sætning. Eksempel: Your waitress was miserable and so was your food. - Alex Turner |
Kilder: Røst og Merriam Webster
