Psykoanalytisk analysemetode

“The dream-thoughts which we first come across as we proceed with our analysis often strike us by the unusual form in which they are expressed; they are not clothed in the prosaic language usually employed by our thoughts, but are on the contrary represented symbolically by means of similes and metaphors, in images resembling those of poetic speech.” - Sigmund Freud

Introduktion

Den psykoanalytiske analysemetode er baseret på den hypotese at tekster, ligesom eksempelvis drømme, skulle være i stand til at udtrykke forfatterens undertrykte bevidsthed. I mange tilfælde vil en sådan analyse, i praksis, tage udgangspunkt i fiktive karakterer, dog hævder nogle litterære kritikere, at disse karakterer blot er projektioner af forfatterens egen psyke, og at det derfor altid er forfatteren selv der undersøges.

Oprindelse

Oprindeligt havde psykoanalysen intet med tekstanalyse at gøre, til trods for at Sigmund Freud selv anerkendte vigtigheden og sammenspillet mellem litteraturen og psykoanalysen. Freud opfandt analysen i slutningen af 1890erne med henblik på at analysere sine patienter og deres underbevidsthed.

Jeg, overjeg og id: Vores psyke er ifølge Freuds teori inddelt i tre dele. (1) Id'et , der er kilden til vores instinkter og drifter - til vores kropslige behov og ønsker, samt vores seksuelle og aggressive drifter. (2) Overjeg'et, der er de regler, vi har lært igennem vores opvækst. Det er dem, der sørger for at holde id’et nede, så vi ikke går amok i en lystrus. (3) Jeg'et, der er afbalanceringen af de voldsomme drifter i id’et og overjeg’ets trang til selvkontrol.

Kilde: Videnskab.dk

Anvendelse af metoden

Metoden centrerer sig, som sagt, ofte omkring en analyse af tekstens karakterer. Hvorfor handler karaktererne som de gør? Er deres handlinger bevidste/ubevidste? Handler karaktererne ud fra jeg-et, id'et eller overjeg'et? Den psykoanalytiske analysemetode er desuden ofte blevet brugt i sammenhæng med prominente litterære karakterer og værker som eksempelvis William Shakespeare s Hamlet (1603) og J.D. Salinger s Catcher in the Rye (1951).

Kritik af metoden

Den psykoanalytiske analysemetode er ofte blevet kritiseret, blandt andet for dens udgangspunkt i Freud, da der i dag stilles spørgsmålstegn ved mange af hans bedrifter og opfindelser, men også af kritikere som eksempelvis Norman Holland, der hævder at forfatterne ikke nødvendigvis skildrer deres egen underbevidsthed, men i stedet, blot, appellerer til læserens.

Kilder: Washington State University, University of Saskatchewan og Videnskab.dk.