Argumentationsanalyse

“It is hard to win an argument with a smart person, but it is damn near impossible to win an argument with a stupid person.” - Bill Murray

Introduktion

Argumentationsanalysen kan ligesom flere af de andre sproglige analysemetoder spores helt tilbage til det antikke Grækenland, men i mere moderne kontekster centrerer den sig omkring Toulmins argumentationsmodel. I 1958 udgiver briten Stephen Toulmin bogen The Uses of Argument som på 264 sider anskuer og vurderer fænomenet argumentation. På baggrund af denne udgivelse opstilles den model, der kaldes Toulmins argumentationsmodel.

TOULMINS ARGUMENTATIONSMODEL

Claim (påstand)

Hvad er det for en påstand afsenderen vil overbevise modtageren om? Grundlæggende er der tre forskellige typer af påstande; values, facts eller policies. Førstnævnte handler om afsenderens værdisæt, morale og etik. Facts drejer sig, selvsagt, om fakta mens policies handler om regler, love og politiske holdninger.

Data/Grounds (belæg)

Hvilket belæg har afsenderen for påstanden? Som det også ligger i navnet data, handler dette punkt også om informationer og empiri. Hvad bygger afsenderen sin påstand på?

Warrant (hjemmel)

Warrant definerer den bagvedliggende regel eller det generelle synspunkt, som gør at påstanden skal godtages.

Claim, grounds og warrant udgør basismodellen for Toulmins argumentationsanalyse. Det findes dog også en udvidet model hvor begreberne backing (rygdækning), qualifier (styrkemarkører) og rebuttal (gendrivelse) inddrages i modellen.

Kilde: Purdue University