×
borderup

Source: Hayes, T. (2007). I'm Not There. Lionsgate.

SRO & SRP | Forside

SRO & SRP

“Through me you pass into eternal pain: Abandon all hope, ye who enter here.” - Dante Alighieri

Introduktion

Citatet ovenfor stammer fra den italienske poet Dante Alighieri , og inskriptionen skulle eftersigende pryde helvedes port. Helt så slemt bliver det næppe, men studieretningsopgaven (SRO) i 2.g. og det efterfølgende studieretningsprojekt (SRP) i 3.g. er, trods alt, de mest omfangsrige og dybdegående skriftlige opgaver der udarbejdes på gymnasielt niveau. Disse sider har til formål at skabe overblik og inspirere, men det er vigtigt at du altid følger gymnasiets officielle vejledning, elevmanualer mm.


Fag

Studieretningsprojektet skrives som udgangspunkt i to fag, hvoraf mindst et af fagene er på A-niveau og mindst et fag er et studieretningsfag. Studieretningsprojektet skrives inden for et område og en faglig problemstilling, der giver mulighed for fagligt samspil mellem to fag, eleven har eller tidligere har haft. Projektets problemstilling skal ikke nødvendigvis vægtes lige i forhold til de to indgående fag. Studieretningsprojektet skrives altid i fag, eleven har eller har haft, og fag indgår altid på det højeste niveau, eleven har eller har haft. Som hovedregel indgår to fag. Kravene er i det tilfælde, at der skal indgå:

  1. Et studieretningsfag. Hvis et studieretningsfag er løftet til et højere niveau, kan dette højere niveau indgå i studieretningsprojektet som studieretningsfaget.

  2. Et fag, eleven har på A-niveau. Faget på A-niveau kan være et studieretningsfag, obligatorisk fag eller valgfag, som eleven har eller har haft på A-niveau, når studieretningsprojektet udarbejdes.

Hvis et af fagene opfylder begge disse krav, er der ingen yderligere krav til det andet fag. Der altså kan vælges blandt alle fag, eleven har eller har haft, uanset fagets niveau og uanset, om det er et fag, eleven har som studieretningsfag, valgfag eller obligatorisk fag.