Teoretisk - praktisk

“He who loves practice without theory is like the sailor who boards ship without a rudder and compass and never knows where he may cast.” - Leonardo Da Vinci

Introduktion

De fleste har nok en generel forståelse af hvad termerne teori og praksis dækker over. Et eksempel, som er meget aktuelt for mange gymnasieelever, er tilegnelsen af kørekort. I forbindelse med køreundervisningen inddeles både lektionerne og prøverne i en teoretisk og praktisk dimension. Den teoretiske viden dækker over en række love og regler, som gør sig gældende for færdsel i trafikken, mens den praktiske viden dækker over en helt konkret færdighed, altså at kunne betjene og manøvrere bilen. I udgivelsen Vidensmønstre defineres den teoretiske viden, som en sproglig og boglig viden der kan formuleres i form af påstande og udsagn, mens den praktiske viden definerer en kompetence eller færdighed, som er sværere at sætte konkrete ord på.

Teoretisk

Kan din viden formuleres som eksempelvis en påstand eller et udsagn?

Kan man opnå den viden, som du har skabt ved at læse om den?

Kan man, groft sagt, tale om at den efterspurgte viden eksister i hovedet?

Praktisk

Er der fokus på eksempelvis en kropslig eller fysisk færdighed?

Er det svært at formulere med ord hvordan fænomenet udføres?

Er det en form for viden, som kontinuerligt kan opnåes eller forbedres gennem øvelse?

Teoretisk- og praktisk viden i engelskfaget

Begreberne teoretisk og praktisk definerer på mange måder engelskfagets sproglige dimension. De sproglige byggeklodser, grammatikken, som jo er et gennemgående fænomen i sprogfagene, fremhæves ofte som værende overvejende teoretisk, men selve ordet grammatik stammer fra det græske grammatike, som betyder at læse og skrive rigtigt, og i ordets ophav understreges således tydeligt en færdighed, som er både teoretisk og praktisk. Denne dualitet gør sig gældende i mange andre aspekter af faget. Eksempelvis i tekstanalytiske kompentecer, men også i tilegnelsen af viden om kulturelle-, samfundsmæssige-, sociale- og historiske forhold i de engelsktalende lande, som generelt er en teoretisk viden, men som kan og bør udfoldes praktisk i form af skriftlig og/eller mundtlig sprogproduktion. Sidstnævnte er oplagt at betragte som værende en overvejende praktisk disciplin i form af konkrete sprogfærdigheder og kompetencer som udtale, korrekthed, selvkorrektion og ordforråd, men den korrekte mundtlige sprogproduktion er ligeledes unægteligt funderet i en teoretisk viden.

Kilde: Vidensmønstre (2017-)