×
borderup

Source: Aronofsky, D. (2000). Requiem for a Dream. Lionsgate.

Topics | Subjects | Addiction | Forløbsbeskrivelse

Forløbsbeskrivelse

“I have absolutely no pleasure in the stimulants in which I sometimes so madly indulge. It has not been in the pursuit of pleasure that I have periled life and reputation and reason. It has been the desperate attempt to escape from torturing memories, from a sense of insupportable loneliness and a dread of some strange impending doom.” - Edgar Allan Poe

Forløbsbeskrivelse

Forløbet Addiction centrerer sig selvsagt om afhængighed samt stof- og alkoholmisbrug, som det skildres i et væld af genrer, eksempelvis litteratur, lyrik, film og tv samt i den virkelige verden. Forløbet startede med William S. Burroughs’ indledning til Junky (1953), som forklarer, hvordan man ender som stofafhængig.

Efterfølgende så vi Kurzgesagts video Fentanyl Explained (2023), som illustrerede et af de farligste stoffer i USA’s stofepidemi samt forklarede opioiders effekt på hjernen og kroppen.

Senere arbejdede vi med digtanalyse i form af Charles Bukowskis Beer (1971), interviews og etik i forbindelse med Soft White Underbelly (2016–), hvor eleverne selv valgte et interview, samt filmanalyse af Felix van Groeningens Beautiful Boy (2018). Herefter arbejdede vi med endnu et Bukowski-digt, Let It Enfold You (1986), da digtet anvendes i filmen.

Eleverne har desuden udarbejdet præsentationer på baggrund af de taksonomiske niveauer om et selvvalgt emne forbundet til overskriften addiction.

Skriftligt har eleverne enten arbejdet med Margo Steines’ essay Bigger, Stronger, Faster: How My Exercise Addiction Nearly Killed Me (2024) eller Denis Johnsons Car Crash While Hitchhiking (1989).

Primært materiale:
William S. Burroughs Junky (1953)
Charles Bukowski – Beer (1971)
Charles Bukowski – Let It Enfold You (1986)
Rachel Crowell – Covering Substance Use and Addiction Responsibly (2023)
Felix van Groeningen – Beautiful Boy (2018)

Sekundært materiale:
Denis Johnson – Car Crash While Hitchhiking (1989)
Margo Steines – Bigger, Stronger, Faster: How My Exercise Addiction Nearly Killed Me (2024)
Saturday Night LiveHeroin A.M. (2016)
Mark Laita – Soft White Underbelly (2016–)

Faglige mål på A-niveau:
  • analysere og beskrive engelsk sprog grammatisk og stilistisk med anvendelse af relevant faglig terminologi
  • gøre rede for indhold, synspunkter og sproglige særtræk i engelsksprogede tekster
  • analysere og fortolke forskellige nyere og ældre tekster med anvendelse af relevant faglig terminologi og metode
  • perspektivere tekster litteraturhistorisk, kulturelt, samfundsmæssigt og historisk
  • analysere og perspektivere aktuelle forhold i engelsksprogede regioner på baggrund af engelskfaglig viden om historiske, kulturelle og samfundsmæssige forhold i Storbritannien og USA
 

Faglige mål på B-niveau:

  • analysere og beskrive engelsk sprog med anvendelse af relevant faglig terminologi
  • gøre rede for indhold, synspunkter og sproglige særtræk i engelsksprogede tekster
  • analysere og fortolke tekster med anvendelse af faglig terminologi og metode
  • perspektivere tekster kulturelt, samfundsmæssigt og historisk

 

Arbejdsformer, fokuspunkter og kompetencer:
Undervisningen bestræber sig, som altid, på at levere varieret og differentieret undervisning, men trækker på klassiske arbejdsformer som lærerstyret undervisning, individuelt arbejde og pararbejde, men da forløbet i særdeleshed afvikles i study groups er der særligt fokus på gruppearbejde og kompetencer som at samarbejde, at overskue og strukturere, selvstændighed men selvfølgelig også analyse og kommunikative færdigheder.

 

Omfang
16 lektioner / ca. 25 sider