×
borderup

Source: Paul McLean

Topics | Subjects | Body culture | Forløbeskrivelse

Forløbsbeskrivelse

“Everyone should consider his/her body as a priceless gift from one whom he loves above all, a marvelous work of art, of indescribable beauty, and mystery beyond human conception, and so delicate that a word, a breath, a look, nay, a thought may injure it.” - Nikola Tesla

Forløbsbeskrivelse

Body Culture er et forholdsvist kort, primært elevstyret forløb med fokus på at opstille og besvare opgaver ved hjælp af de taksonomiske niveauer, men først og fremmest sproglige færdigheder og gennemførelse af projektarbejde. Forløbet består i at eleverne vælger etiske, moralske eller samfundsmæssige problemstillinger relateret til overskriften body culture som de efterfølgende præsenterer på klassen. Eksempler på konkrete problemstillinger kan være abortion, circumcision, use of steroids, tattoos and piercings og eating disorders. I forhold til konkrete tekster kan Camille Rainvilles Be a Lady They Said inddrages (2017), og der kan desuden suppleres med en skriftlig opgave med inddragelse af Anne Enrights Little Sister (2013) samt en aktuel, ikke-fiktiv tekst om kropskultur.

Primært materiale:
Camille Rainville - Be A Lady They Said (2017)

Supplerende materiale:
Anne Enright - Little Sister (2013)
Sarah Ehekircher - My swim coach raped me when I was 17. USA Swimming made it disappear (2020)

Faglige mål på A-niveau:

  • udtrykke sig flydende og spontant med formidlingsbevidsthed i præsentation, samtale og diskussion på nuanceret og velstruktureret mundtligt engelsk om en bred vifte af almene og faglige emner med høj grad af grammatisk korrekthed og med evne til selvkorrektion
  • læse og forstå lange og komplekse tekster på engelsk i forskellige genrer og stillejer fra forskellige historiske perioder og engelsksprogede regioner, samt tekster fra andre fag end engelsk
  • forstå forholdsvis komplekse mundtlige engelske tekster og samtaler af en vis længde om almene og faglige emner fra forskellige regioner og i forskellige stillejer

 

Faglige mål på B-niveau:

  • forstå mundtlige engelske tekster og samtaler af en vis længde om almene og faglige emner
  • udtrykke sig sammenhængende og forholdsvis flydende, herunder formulere egne synspunkter, i præsentation, samtale og diskussion på engelsk om almene og faglige emner med en relativ høj grad af grammatisk korrekthed
  • læse og forstå skrevne tekster på engelsk i forskellige genrer af en vis længde om almene og faglige emner

 

Arbejdsformer, fokuspunkter og kompetencer:
Undervisningen bestræber sig, som altid, på at levere varierede og differentierede undervisningsforløb, men i dette tilfælde gøres der særlig brug af projektarbejde og træner derved kompetencer som samarbejde, ansvarlighed, kreativitet samt formidling og kommunikative færdigheder i form af den afsluttende præsentation.

 

Omfang
8 lektioner / ca. 5 sider