×
hemingway

Topics | Authors | Ernest Hemingway | Forløbsbeskrivelse

Forløbsbeskrivelse

“There is nothing to writing. All you do is sit down at a typewriter and bleed.” - Ernest Hemingway

Forløbsbeskrivelse:

Forløbet, som præsenterer en af litteraturhistoriens mest indflydelsesrige forfattere Ernest Hemingway , kan bruges i flere forskellige henseender, men dog primært med henblik på at træne tekstanalytiske kompetencer. Hemingway kan eksempelvis benyttes i et introduktionsforløb til novellegenren samt de tekstanalytiske metoder gennem klassiske growing up tekster som Indian Camp og Three Shots.

Alternativt kan forløbet også benyttes i 2.g og 3.g, som en mulighed for at genopfriske men også teste og uddybe tekstanalytiske kompetencer gennem arbejdet med Hemingways mere subtile tekster som f.eks. Hills Like White Elephants eller A Cat in The Rain. I 2.g og 3.g kan der også arbejdes med Ernest Hemingway med fokus på en litterærkontekst som eksempelvis The Lost Generation , hvor der kan drages paralleler til eksempelvis F. Scott Fitzgerald eller med fokus på den historiske kontekst og en forløbsoverskrift som War.

Primært materiale:
Ernest Hemingway - Hills Like White Elephants
Ernest Hemingway - A Very Short Story
Ernest Hemingway - A Cat in The Rain
Ernest Hemingway - A Clean, Well-Lighted Place

Supplerende materiale:
F. Scott Fitzgerald - The Great Gatsby
Simon Van Booy - Save As Many As You Ruin

Faglige mål på A-niveau:

  • analysere og beskrive engelsk sprog grammatisk og stilistisk med anvendelse af relevant faglig terminologi
  • gøre rede for indhold, synspunkter og sproglige særtræk i engelsksprogede tekster
  • analysere og fortolke forskellige nyere og ældre tekster med anvendelse af relevant faglig terminologi og metode
  • perspektivere tekster litteraturhistorisk, kulturelt, samfundsmæssigt og historisk
  • analysere og perspektivere aktuelle forhold i engelsksprogede regioner på baggrund af engelskfaglig viden om historiske, kulturelle og samfundsmæssige forhold i Storbritannien og USA
 

Faglige mål på B-niveau:

  • analysere og beskrive engelsk sprog med anvendelse af relevant faglig terminologi
  • gøre rede for indhold, synspunkter og sproglige særtræk i engelsksprogede tekster
  • analysere og fortolke tekster med anvendelse af faglig terminologi og metode
  • perspektivere tekster kulturelt, samfundsmæssigt og historisk

 

Arbejdsformer, fokuspunkter og kompetencer:
Undervisningen bestræber sig, som altid, på at levere varieret og differentieret undervisning, men trækker på klassiske arbejdsformer som lærerstyret undervisning, individuelt arbejde, pararbejde og gruppearbejde og træner kompetencer som analytiske evner, formidling og kommunikative færdigheder, men også almene som at lytte og søge information.

 

Omfang
14 lektioner / ca. 50 sider