×
borderup

Source: Macfarlane, S. (2009). Family Guy. Fox.

Topics | Subjects | Disney | Forløbsbeskrivelse

Forløbsbeskrivelse

“To all who come to this happy place: Welcome. Disneyland is your land. Here age relives fond memories of the past—and here youth may savor the challenge and promise of the future. Disneyland is dedicated to the ideals, the dreams and the hard facts that have created America — with the hope that it will be a source of joy and inspiration to all the world.” - Walt Disney

Forløbsbeskrivelse

Forløbet Disney beskæftiger sig selvsagt med den amerikanske- og verdensomspændende kulturinstitution Disney. Et af fokuspunkterne for forløbet er at træne mundtlige kompetencer ved at undersøge og diskutere fordele og ulemper ved Disneys påvirkning af børn og unge verden over. I den forbindelse inddrages BBC journalisten Richard Grays artikel Did Disney shape how you see the world? som fokuserer på de generationer som er opvokset med Disney, samt diskuterer Disneys, til tider problematiske, skildring af race, seksualitet, køn og psykisk sygdom. Det er dog også oplagt at trække på elevernes egen forforståelse og oplevelser med og af værkerne, hvilet også vil være en oplagt mulighed for at introducere lidt basal videnskabsteori i form af den hermeneutiske spiral. Der arbejdes selvfølgelig også med fiktionsgenren i form af Disneys (og Pixars) animationsfilm, som typisk udvælges i samspil med eleverne, samt nogle af de litterære genrer og traditioner som eksempelvis eventyr- og fantasygenren som mange af filmene trækker på.

Primært materiale:
Richard Gray – Did Disney shape how you see the world?
Alexandra Shevtsova - Disney Princesses As Negative Role Models
Laura Lane – Sleeping Beauty Gets Woke (2020)
The Brothers Grimm - Snow White and The Seven Dwarfs (1812)
En Disney/Pixar production udvalgt I samspil med eleverne

Supplerende materiale:
Disney/Pixar kortfilm


Faglige mål på A-niveau:

  • analysere og beskrive engelsk sprog grammatisk og stilistisk med anvendelse af relevant faglig terminologi
  • gøre rede for indhold, synspunkter og sproglige særtræk i engelsksprogede tekster
  • læse og forstå lange og komplekse tekster på engelsk i forskellige genrer og stillejer fra forskellige historiske perioder og engelsksprogede regioner, samt tekster fra andre fag end engelsk
  • analysere og fortolke forskellige nyere og ældre tekster med anvendelse af relevant faglig terminologi og metode
  • perspektivere tekster litteraturhistorisk, kulturelt, samfundsmæssigt og historisk
  • analysere og perspektivere aktuelle forhold i engelsksprogede regioner på baggrund af engelskfaglig viden om historiske, kulturelle og samfundsmæssige forhold i Storbritannien og USA

 

Faglige mål på B-niveau:

  • analysere og beskrive engelsk sprog med anvendelse af relevant faglig terminologi
  • forstå mundtlige engelske tekster og samtaler af en vis længde om almene og faglige emner
  • læse og forstå skrevne tekster på engelsk i forskellige genrer af en vis længde om almene og faglige emner
  • gøre rede for indhold, synspunkter og sproglige særtræk i engelsksprogede tekster
  • analysere og fortolke tekster med anvendelse af faglig terminologi og metode
  • perspektivere tekster kulturelt, samfundsmæssigt og historisk

 

Arbejdsformer, fokuspunkter og kompetencer:
Undervisningen bestræber sig, som altid, på at levere varieret og differentieret undervisning, men trækker på klassiske arbejdsformer som lærerstyret undervisning, individuelt arbejde, pararbejde og gruppearbejde og træner kompetencer som analytiske evner, formidling og kommunikative færdigheder, men også almene som at lytte og søge information.

 

Omfang
14 lektioner / ca. 30 sider