×
homer

Grammar slides | Fejltyper | Præpositioner | Forklaring

Forklaring

Introduktion

Præpositioner er en gruppe af typisk korte ord, som eksempelvis for, on, of og with som ofte er placeret inden et substantiv og den tilhørende artikel. Præpositionerne angiver en placering eller position i forhold til det efterfølgende substantiv, og derfor kaldes de også, i en mere uformel kontekst, for kasseord.

Gå til afsnittet om præpositioner for at læse mere om ordklasserne, funktioner og se eksempler.


In, on & at

Flere præpositioner kan drille fordi der ikke nødvendigvis er en tydelig forklaring på hvorfor den ene bruges frem for den anden. En tommelfingerregel er at man bruger præpositionen in om noget stort og generelt, on når det er lidt mere specifikt, og in når det er meget præcist. Der er dog flere undtagelser til denne regel og f.eks. hedder det I will see you in five minutes. selvom det ellers er meget præcist.


Aldrig præposition + that-sætning

På dansk har vi flere vendinger som opstiller præpositioner ved siden af infinitiv eller konjunktioner, som f.eks. jeg er altså sikker på, at jeg har sagt det. Det må man ikke på engelsk.


Fejlsætning: I am sure on that you cannot fly.
sentences

Der er flere forskellige muligheder i forhold til løsningen af den ovenstående fejl. I nogle tilfælde er det en mulighed at fjerne præpositionen, altså on, hvilket også løser fejlen i dette tilfælde. I andre tilfælde er det en mulighed at indsætte vendinger som the fact. I dette tilfælde ville løsningen således lyde I am sure of the fact that you cannot fly.

Hvis præpositionen ikke kan fjernes, er det også en mulighed at lade den efterfølges af et verbum i -ing form. F.eks. I am not too happy about flying.

In & except

Der findes to undtagelser til ovenstående regler, nemlig ordene except og in, som til trods for at de begge er præpositioner godt kan efterfølges af en that-sætning.