Grammar slides | Ordklasser | Verber
Verber
Introduktion
Verber er sammen med substantiverne de suverænt største ordklasser. Lidt simplificeret kan man sige, at verber udtrykker handlinger, tilstande, tanker eller følelser, og så kan de desuden bøjes i tid. Der findes dog flere verber, som ikke kan bøjes i tid, og som ikke alene kan udtrykke ovenstående.
“All this happened, more or less. The war parts, anyway, are pretty much true. One guy I knew really was shot in Dresden for taking a teapot that was not his. Another guy I knew really did threaten to have his personal enemies killed by hired gunmen after the war. And so on. I have changed all the names.”
Excerpt from Kurt Vonnegut's Slaughterhouse Five (1969)
Hjælpeverber, modalverber og hovedverber
Verberne er nok den mest komplicerede af alle ordklasserne, og der er mange forskellige former og funktioner, at være opmærksom på. Verballedet i en sætning vil som minimum bestå af et verbum, men i mange tilfælde også mere end et verbum. Hvis der er mere end et verbum i verballedet kaldes det for et sammensat verballed. Der vil dog altid være et verbum, som er vigtigere end de andre verber i en sætning. Dette verbum kaldes for hovedverbet. Hovedverbet indeholder den egentlige handling, tilstand, tanke eller følelse, mens eventuelle andre verber enten angiver tid, og altså er hjælpeverber, eller angiver en holdning til det næste verbum i sætningen. Disse verber kaldes modalverber.
Hovedverbum: The snake hisses.
Hjælpeverbum (+ hovedverbum): The snake had hissed before I arrived.
Modalverbum (+ hovedverbum): A snake can hiss for ages.
Bemærk her hvordan hovedverbet indeholder den egentlige handling, at hvæse, mens hjælpeverbet skaber tiden pluskvamperfektum og modalverbet til sidst angiver måden hvorpå slangen kan hvæse.
Ord som hiss, run, trip, slide osv. findes kun som hovedverber, mens be, have og do kan være både hovedverbum eller hjælpeverbum. Der findes kun fem ægte modalverber, can, shall, would, might og must. Når der indgår mere end et ord i verballedet, kaldes det et sammensat verballed. Sammensatte verballed kan godt adskilles af andre ord eller sætningsled, men hører alligevel sammen.
Regelmæssige og uregelmæssige verber
Regelmæssige verber kan kendes ved at de i præteritum altid ender på -ed til sidst. De uregelmæssige verber adskiller sig derfor fra de regelmæssige verber, da de ikke ender på -ed til sidst, og i stedet ofte bøjes ved hjælp af vokalændringer. Nogle af de mest almindelige vokalændringer er:
ea → o (weave, wear, speak,)
i → a→ u (sing, ring, drink, begin, swim)
o → e (know, blow, throw)
e → o (get, freeze, tell)
Selvom verberne kaldes for uregelmæssige verber findes der mere end 250 af dem på engelsk, og de dukker derfor op regelmæssigt.
| Regelmæssige verber | Uregelmæssige verber |
|---|---|
| I talk/complain/text to her a lot. Yesterday I also talked/complained/texted to her. I have talked/complainend/texted to her today. |
I swim/freeze/drink occasionally. Yesterday I swam/froze/drank a lot I have already swum/frozen/drunk today. |
Transitive, intransitive og kopulative verber
Den største gruppe af verberne er det man kalder for transitive verber. Det vil sige at de rent grammatisk kan efterfølges af et (direkte) objekt.
Eksempel: The family bought the beautiful house.
De intransitive verber kan i modsætningen til de transitive verber ikke forbindes med et objekt. De kan enten stå alene eller forbindes med et adverbialled.
Eksempel: The dog sleeps (in the yard).
Den sidste gruppe, de kopulative verber, er verber som man bogstaveligt talt kan tage ud af sætningen og erstatte med et lighedstegn. Dette betyder at de altid efterfølges af subjektsprædikat.
Eksempel: Beyonce is a singer.
Udvikling
På både engelsk og dansk er verberne, ligesom substantiverne åbne ordklasser, hvilket, som sagt vil sige, at sproget hele tiden udvides med nye tilføjelser. Det seneste årti har man blandt andet tilføjet nye verber som google, chillax og slam-dunk til den engelske ordbog.
