Grammar slides | Generelt | Stilistik
Stilistik
Introduktion
Begrebet stilistik kan have flere forskellige betydninger alt efter hvilken kontekst det anvendes i, og idéerne om stilisik går eftersigende helt tilbage til antikken og folk som
Cicero og
Aristoteles. I denne kontekst arbejder vi ud fra definitionen om, at stilistisk er teoretisk lære om sproglig stil fra Gyldendals Store Danske.
Nedenfor finder du en række begreber (alfabetisk) som kan være nyttige når du arbejder med den sproglige stil. Vær dog opmærksom på, at det næsten er umuligt at skrive en tekst som ikke indeholder en lang række af disse begreber, prøv derfor altid at fokusere på de begreber som er særligt interessante eller centrale for teksten.
Alternative stavemåder: Der findes mange forskellige ord med alternative stavemåder, og langt de fleste af dem er ikke accepteret af ordbogen. Eksempler kunne være cuz, kinda eller gonna.
Bandeord: Igen findes der mange varianter og mange er ikke accepteret af ordbogen.
Direkte/indirekte tale: Ved direkte tale hører vi direkte en person eller karakter udtale sig. Dette kunne også kaldes for replikker eller citater. Den indirekte tale ville være en parafrasering af en udtalelse. F.eks. He said something along the lines of I am sorry.
Formelt sprog: Formelt sprog betegner det sprog som lever op til de formelle krav og regler, så at sige, som man gennnem tiden har opstillet for sproget. Altså at der udvises hensyn til grammatik osv. og at sproget er korrekt.
Forvægt/bagvægt: Der er forvægt i en sætning når hovedsætningens verballed er placeret tidligt i sætningen, og bagvægt når verballedet placeres sent. Et eksempel på forvægt kunne være sætningen He engaged his audience, while obviously pleased with himself. som allerede i andet ord præsenterer verballedet. Vender vi derimod sætningen rundt While obviously pleased with himself, he engaged his audience. skaber vi bagvægt.
Gentagelser: Gentagelser af bestemte linje eller ord er typisk en bevidst handling, da det kan forstærke et budskab eller på anden vis understrege en pointe. F.eks. gentages linjen "I have a dream" otte gange i
Martin Luther King
s berømte tale fra 1963.
Helsætninger/ledsætninger: En helsætning er, lidt simplificeret, en sætning som kan stå alene. Eksempelvis, I am happy. Man kan udbygge de fleste hovedsætninger med en ledsætning, for eksempel, because it is friday.
Høj stil: Høj stil er en betegnelse som typisk bruges om det mere formelle, korrekte og højtflyvende sprog. Her kan blandt andet nævnes undergrupper og beslægtede termer som akademisk stil/kancellisprog og lyrisk stil. Typisk for høj stil er lange sætningskonstruktioner, forvægt, stor variation, passive sætninger, fagsprog, objektiv skrivestil osv.
Lange/korte sætningskonstruktioner: Hvor langt er der fra punktum til punktum? Længere sætningskonstruktioner er mere hyppige i formelt sprog, mens korte sætninger ofte optræder i mere uformelt sprog.
Lav stil: Lav stil er en betegnelse som dækker over det mere hverdagsprægede og afslappede sprogbrug. Altså kommunikation, som ikke nødvendigvis er korrekt og derfor taler man ofte om afvigelser fra standardsproget.
Kollokvialt sprog: Her kunne man også tale om hverdagssprog eller talesprog, altså en afslappet, uformel og dagligdagspræget kommunikationsform.
Ordforråd: Er sproget simpelt eller mere komplekst? Anvendes der fagsprog? Fremmedord? Ældre sprog? Slang?
Personlig/upersonlig: Personlig og upersonlig refererer til tonen i kommunikationen. Et brev fra SKAT vil typisk opfattes som ret upersonligt, til trods for at det kan indeholde mange personfølsomme informationer, hvorimod en Messenger besked fra en ven typisk anvender en helt anden form for kommunikation. Igen skal begreber som disse ses som ydrepunkter, og meget kommunikation ligger et sted i mellem de to. Nogle relaterede begreber er f.eks. subjektivt sprog og objektivt sprog.
Sammentrækningner: Ord som aren't, could've og I'll er nogle af de mest almindelig sammentrækninger på engelsk. Sammentrækninger er typisk talesprog og bør såvidt muligt undgås i mere formel kommunikation. (Læs: Dine afleveringer.)
Semantisk skema/semantiske felter: Semantik handler om betydning, og det er derfor meget naturligt for mennesket at koble betydninger i semantiske felter. Der er en tydelig semantisk forbindelse mellem ord som brakes, engine, gasoline, wheels osv. som hurtigt peger en i retningen af en bil.
Skriftsprog: Det sprog vi udtrykker på skrift adskiller sig ganske naturligt fra det sprog vi taler, og hvor det talte sprog i langt højere grad er domineret af den lave stil, vil skriftsproget typisk bestræbe sig på, at ligge tættere på høj stil. Der er dog findes dog mange undtagelser.
Slang: Slang er et dominerende element i populærkulturen og optræder derfor hyppigt i vores samfund. Slang er typisk meget uformelt, og inden internettets indtog hævdede man typisk at slang var udpræget talesprog.
Uformelt sprog: Uformelt sprog skal ses i modsætning til det formelle sprog. Altså et sprogbrug som ikke nødvendigvis lever op til de regler og krav der stilles til sproget. Vi forventer typisk at møde den mere uformelle kommunikation blandt venner, både i tale og på skrift.
Ufuldstændige sætninger: Det er typisk for talesproget at kommunikationen er afbrudt. Dette kan blandt andet skildres i ufuldstændige sætninger. Et typisk eksempel er det udeladte subjekt, i sætninger som Went to the store yesterday. Her undlades det personlige pronomen I.
