Written assignments | A-Niveau | Formalia & andet | Argumentation
Introduktion
Der findes mange forskellige teorier og modeller for argumentation og opbygningen af det gode argument, men den mest berømte er nok Toulmins argumentationsmodel. Da dette afsnit – ligesom de øvrige afsnit – primært tager udgangspunkt i tidligere elevbesvarelser, følges der ikke nødvendigvis en argumentationsmodel til punkt og prikke. Der vil dog ofte være en tydelig sammenhæng mellem velskrevne analyser og teoretisk baggrundsviden.
PEEL-modellen
Et andet nyttigt værktøj i udformningen af argumentation er PEEL-modellen. Det er svært at præcisere modellens ophav, og selvom der er tydelige paralleller til Toulmins argumentationsmodel, bruges modellen ikke til analyse, men som nævnt til at strukturere og opbygge argumenter og pointer. Modellen centrerer sig omkring fire punkter: point, evidence, explanation og linker.
Pointen eller påstanden præsenteres. Dette vil typisk være en analytisk observation, som du efterfølgende ønsker at uddybe.
Hvilket bevismateriale kan præsenteres for at underbygge pointen? Dette vil typisk være et konkret tekstnedslag, altså et citat eller eksempel fra teksten.
Hvilken forklaring eller fortolkning følger? Hvilken effekt har pointen på teksten, eller hvad skal læseren bruge pointen til at forstå?
Her fokuseres der på at afslutte argumentationen og bevæge sig videre til den næste pointe. Klik her for at se en liste over linkers. Ordene og vendingerne optræder som regel i starten af en sætning, ofte som et introducerende adverbialled, og de skal derfor altid efterfølges af et komma.