Written assignments | A-Niveau | Fiction | Narrative technique

Narrative technique

“Of the many definitions of story, the simplest may be this. It is a piece of writing that makes the reader want to find out what happens next. Good writers, it is often said, have the ability to make you keep on reading them whether you want to or not. The milk boils over and the subway stop is missed.” - Bill Buford

Introduktion

Et andet fokuspunkt som ofte optræder i opgaveformuleringerne er narrative technique ¹. Dette fokuspunkt er, som mange af de andre på listen, ligeledes et fokuspunkt som kan anskues og behandles på flere forskellige måder. Tekster gør ikke nødvendigvis brug af de samme fortællemæssige greb eller strukturer, og der er derfor mange forskellige greb og brud på disse, som en forfatter kan benytte sig af når en tekst formidles.

Narrativer

I en analyse af fortælleteknikken vil det være oplagt at fokusere på de forskellige narrative strukturer. Her taler man om struktur i teksten ud fra tre forskellige typer af narrativer, linear -, complex - og circular narrative .

Det lineære narrativ dækker over en chronological opbygning af teksten som bevæger sig lineært fra A til B, uden diverse fortællemæssige krumspring som eksempelvis flashbacks og flash forwards .

Et komplekst narrativ, også kendt som et ikke-lineært narrativ er, som navnet også indikerer, ikke lineært eller kronologisk, men kan derimod indeholde forskellige fortællemæssige brud som eksempelvis flashbacks, flash forwards eller endnu mere komplekse narrativer som reverse chronology og parallel plots. Lidt forsimplet kan man sige, at ligeså snart teksten bryder med den kronologiske opbygning vil der der tale om et complex narrative.

Circular narrative er et andet interessant begreb, hvor plottet udspiller sig cirkulært og altså returnerer til sit udgangspunkt i slutningen af teksten. Dette kan skildres på et væld af forskellige måder, og det er eksempelvis et klassisk greb i krimi-, thriller- eller gysergenrer at morderen, monstret eller ærkeskurken undslipper til sidst. Helten i eventyrgenren, som det også tydeligt italesættes i den dramaturgiske model home-away-home, ender også som regel sit eventyr hjemme i trygge rammer. Det ultimative eksempel på en circular narrative må være et narrativ som i filmen Groundhog Day (1993), hvor Bill Murrays protagonist på mystisk vis gennemlever den samme dag igen og igen og igen.

Freytag's Pyramid

En anden måde at anskue fortælleteknik og narrativer er ved brug af den tyske dramatiker, Gustav Freytags model, Freytag's Pyramid. Analysemodellen har mange ligheder med det vi i Danmark kender som berettermodellen eller Hollywood modellen, men det er i den kontekst vigtigt at pointere, at disse to modeller, i hvert fald under disse navne, primært anvendes i Danmark.

Climax

Exposition

Rising action

Falling action

Resolution

Freytag's pyramid findes i forskellige udgaver alt efter hvilken genre der analyseres, og da Freytags egentlige analyseobjekt var tragedierne, sluttede modellen i sin oprindelig form ikke med resolution, som ovenfor, men derimod catastrophe som eksemplificeret i Romeo og Julies selvmord (1594-1596) eller åbenbaringen i Ødipus (429 BC).

Grammatiske tider

Sproget spiller, med al selvfølgelighed, også en markant rolle i fortælleteknik, men sproget kan også være decideret bærende for mere subtile strukturer. Nogle forfattere anvender eksempelvis forskellige grammatiske tider, som present tense eller past tense til at signalere, skift mellem virkelighed, drøm, tanke, fortid eller fremtid.

First-person narrator

Mange tekster er fortalt af en first-person narrator , kendetegnet ved brugen af personal pronouns som I, me, us og we, hvilket gør at læseren ofte kun ved og ser de ting, som first-person narrator selv er opmærksom på. I de fleste tilfælde hvor teksten er fortalt af denne type fortæller er teksten også set fra fortællerens synsvinkel. Dette kan gøre at man som læser opfatter karakteren som mere sympatisk, fordi man ofte kender rationalet bag handlingen. Der findes dog også mange eksempler på usympatiske, samt unreliable narrators . I tekster som er fortalt udelukkende af en førstepersonsfortæller taler man om et limited point of view fordi fortælleren ikke er bevidst om hvad andre personer i teksten tænker eller begivenheder, som har fundet sted uden fortællerens tilstedeværelse.

Third-person narrator

Selvom der også findes en, omend lidt sjældnere, second-person narrator , er det hyppigste alternativ til en first-person narrator, en third-person narrator , altså en fortæller kendetegnet ved brug af de personlige pronomener he, she og it. En third-person narrator er på en måde mere fleksibel i forhold til synsvinkel, da tredjepersonsfortællere ikke nødvendigvis er personbundne. Man taler generelt om tre forskellige typer af tredjepersonsfortællere:

Omniscient third-person narrator: Beskriver en fortæller, som står uden for teksten, men som er alvidende. Denne fortællertype kan også forekomme ved en førstepersonsfortæller.

Third-person narrator limited point of view: Er fortalt af en tredjepersonsfortæller, som har adgang til en enkelt karakters tanker og følelser.

Third person objective: Er fortalt af en tredjepersonsfortæller, som ikke har adgang til karakterernes tanker.

Distance & fortællertyper

➔   Se også afsnittet om analyse af short stories & novels for mere om narrative techniques.