Written assignments | A-Niveau | Fiction | Structure & c

“A plot is just one thing after another, a what and a what and a what.” - Margaret Atwood.

Introduktion

En analyse af structure og composition er, som flere af de andre fokuspunkter i opgaveformuleringerne, en forholdvis abstrakt størrelse. Tekster er ikke nødvendigvis opbygget og inddelt på samme måde, og der er mange forskellige greb og brud på disse, som en forfatter kan benytte sig af i udformningen af en tekst.

Narrativer

I analysen af struktur og komposition inddrages ofte et andet ord, nemlig narrative . Her taler man om struktur i teksten ud fra tre forskellige typer af narrativer, linear -, complex - og circular narrative .

Det lineære narrativ dækker over en chronological opbygning af teksten som bevæger sig lineært fra A til B, uden diverse fortællemæssige krumspring som eksempelvis flashbacks og flash forwards .

Et komplekst narrativ, også kendt som et ikke-lineært narrativ er, som navnet også indikerer, ikke lineært eller kronologisk, men kan derimod indeholde forskellige fortællemæssige brud som eksempelvis flashbacks, flash forwards eller endnu mere komplekse strukturer som reverse chronology og parallel plots. Lidt forsimplet kan man sige, at ligeså snart teksten bryder med den kronologiske opbygning vil der der tale om et complex narrative.

Circular narrative er et andet interessant begreb, hvor plottet udspiller sig cirkulært og altså returnerer til sit udgangspunkt i slutningen af teksten. Dette kan skildres på et væld af forskellige måder, og det er eksempelvis et klassisk greb i krimi-, thriller- eller gysergenrer at morderen, monstret eller ærkeskurken undslipper til sidst. Helten i eventyrgenren, som det også tydeligt italesættes i den dramaturgiske model home-away-home, ender også som regel sit eventyr hjemme i trygge rammer. Det ultimative eksempel på en circular narrative må være et narrativ som i filmen Groundhog Day (1993), hvor Bill Murrays protagonist på mystisk vis gennemlever den samme dag igen og igen og igen.

Freytag's Pyramid

En anden måde at anskue struktur og komposition er ved brug af den tyske dramatiker, Gustav Freytags model, Freytag's Pyramid. Analysemodellen har mange ligheder med det vi i Danmark kender som berettermodellen eller Hollywood modellen, men det er i den kontekst vigtigt at pointere, at disse to modeller, i hvert fald under disse navne, primært anvendes i Danmark.

Climax

Exposition

Rising action

Falling action

Resolution

Freytag's pyramid findes i forskellige udgaver alt efter hvilken genre der analyseres, og da Freytags egentlige analyseobjekt var tragedierne, sluttede modellen i sin oprindelig form ikke med resolution, som ovenfor, men derimod catastrophe som eksemplificeret i Romeo og Julies selvmord (1594-1596) eller åbenbaringen i Ødipus (429 BC).

Grammatiske tider

Sproget spiller, med al selvfølgelighed, også en markant rolle i udformningen af struktur og form i tekster, men sproget kan også være decideret bærende for mere subtile strukturer. Nogle forfattere anvender eksempelvis forskellige grammatiske tider, som present tense eller past tense til at signalere skift mellem virkelighed, drøm, tanke, fortid eller fremtid.


➔   Se også afsnittet om analyse af short stories & novels for mere structure & composition.